Marie Johanne Christine (,Mimi') KONGSBAK

Eigenschaften

Ereignisse

Eltern

Ehepartner und Kinder

Notizen zu dieser Person

Så var der Bernhard og Minna, som jeg ikke kendte før de i efteråret 1920 inviterede mig og min bror Jacob med til deres sølvbryllup, Jacob kendte familien fra da han og kone, som led i sin handelsuddannelse, en tid havde været i Hamburg.De bad mig om at blive hos dem en tid. Deres datter Mini, som var et år yngre end mig, blev jeg meget gode venner med og det venskab holder stadig. Jeg blev vist hos dem en hel måned og de var meget gæstfri imod mig. De boede dengang i en stor flot villa, i et smukt område, ude ved Elben på hjørnet af Elbchaussè og Parkstrasse, villaen eksisterer endnu, men på helt andre hænder. Mimi besøgte os her i Frederikshavn i sommeren 1921, hun blev i sommeren 1923 gift med Carl Degelow, læresøn fra Holsten, han var kemiingeniør, havde været i U.S.A. et par år og var nu meddirektør på en stor Cementfabrik i Øst-Preussen. De boedede første år i Misdroy, hvor fabrikken lå, men flyttede senere til Stettine, hvor jeg besøgte dem i en stor villa. Carl Degelow, kaldet Charly, havde været flyver under 1ste verdenskrig i Richthofens Brigade, han har skrevet en bog derom, han havde en høj orden: Pour-li-mèrite. Han var meget dynamisk, enten højt oppe eller langt nede. De havde ingen børn, men tog et plejebarn Manfred, som var en sød lille dreng, på et par år, da jeg besøgte dem i 1935 i Stitten, Bernhard Kongsbak der var en høj, flot og charmerende mand, sikkert også en meget dygtig forretningsmand, døde ret pludselig, kun 52 år gammel, af en hjertesygdom. Tante Minna, som jeg kaldte hende, var et rart og godt menneske. Den store villa blev solgt og hun flyttede, først til en lejlighed på Elbchussie og derefter ind til Altona, til en 1ste sals lejlighed over en bank. Der mistede hun livet ved et bombeattentat i august 1943 og alt hendes blev udslettet. Lædervarefabriken gik jo,efter Bernhards død, over til broderen Niels Kongsbak og hans børn. Også den virksomhed blev vist 3 gange, under krigen udsat for bombeangreb. Mimi og Charly gik det sådan at de ved russernes fremtrængen måtte flygte fra virksomheden, fra hus og hjem, og de fik kun det nødvendigste med sig, noget fik de dog vist bjerget, ad søvejen senere, til Altona, hvor de kom til at bo i et delvis bombet hus i Sommermansstrasse, ikke langt fra Altona Banegårde. De boede der i nogle år og var vist utrolig gæstfri imod flygtninge fra Øst.Preussen, jeg har besøgt dem der. Charly forsøgte sig med forskelligt arbejde, vist mest bygningsmateriale, men det gik ikke rigtigt og han endte i Lædervarefabrikken sammen med broderen John. Han havde store og vist for højtflyvende planer med at udvide virksomheden, og nogle afdem blev også realiseret, men havde ikke rigtig heldet med sig og kræfterne slog heller ikke til, han var en nervenedbrudt mand og til tider meget langt nede. Det var meget svært for Mimi, jeg har beundret hendes tålmodighed med ham meget. Økonomisk gik det dem også skævt. Sønnen fik en uddannelse som bilmekaniker. De flyttede ud til en forstad Othmarchen og fik en 1 sals lejlighed i en villa, nær S-togsstationen i Waitystrasse 40, et meget hyggeligt kvarter, ikke langt fra Parkstrasse. Her boede de nogle år, også her har jeg besøgt dem. Sønnen Manfred blev gift med Jutta og de boede i en kælderlejlighed ikke langt derfra. De fik en datter Ursula, men Manfred var meget slem til at "bøje armen" og det endte med at de blev skilt og Jutta beholdt barnet. Manfred boede hjemme, men drikkeriet fik stadig større magt over ham også økonomisk gik det stadig tilbage og familien flyttede til enbolig i noget socialt byggeri i en satelitby Osdorfer Born i Immenbusch 92, her døde Charly. Efter hans død har jeg besøgt Mimi der. Dengang var Manfred i en god periode, havde også arbejde og kørte os mange dejlige ture i en lille bil, både i omegnen, det var Pinse i Maj, hvor alt blomstrede og vejret var så fint, og i selve Hamburg og den imponerende stor havn. Nu i sommer 1974 er Manfred død af kræft, på et hospital. De sidste par år har vist været frygtelige både for ham og Mimi, han er gået fra det ene hospital og afvænningshjem til det andet og når han slap ud, gik det straks galt igen. Så nu sidder stakkels Mimi, svag og skrøbelig, som hun er, ene tilbage efter at hà ofret alle sine år og kræfter på de to. Så var der Hannchen Kongsbak, der var gift med John Degelow, bror til Charly, Hannchen var datter af Niels Kongsbak, bror til Bernhard, og Niels overtog lædervarevirksomheden efter Bernhards død. Niels Kongsbak var en helt anden type. De boede ien dejlig stor, smukt beliggende lejlighed i Altona, Rainville Terasse, med udsigt over Elben. De havde både mor og svigermor boende hos sig. Også Niels Kongsbak døde ret ung og så blev det svigersønnen John , der overtog virksomheden. Han var en ganske almindelig mand, men vist flittig og påpasselig. Charly sagde altid, lidt hånende, om ham "der kleine John mit dem siben kinder" ja der var 7 børn i ægteskabet, en søn Peter døde ung af en hjertesygdom, og jeg har altid haft indtryk af,at de levede et normalt og stilfærdigt familieliv. Også de prøvede meget med hensyn til udbombninger under krigen. De havnede også i Immermannstrasse i Altona. Samarbejdet, med de to meget forskellige brødre, i lædervarevirksomheden gik ikke godt og de og familierne var absolut ikke venner, da John døde blev der sagt at de ikke ønskede at se Mimi og Charly til begravelsen. Kilde: "Faster Ebbas optegnelser om slægten Kongsbak" af Ebba Kongsbak

Quellenangaben

Datenbank

Titel
Beschreibung
Hochgeladen	2013-12-22 13:55:24.0
Einsender	Erhard Kongsbak
E-Mail	erhard.kongsbak@online.de
Zeige alle Personen dieser Datenbank

Herunterladen

Kommentare

Einen neuen Kommentar schreiben

Name
E-Mail
Webseite (optional)
Nachrichtentext

Um Missbrauch zu verhindern, lösen Sie bitte diese Aufgabe, indem Sie die Geburtsdaten aus beiden Einträgen eingeben.

Einen Kommentar schreiben.