Notizen zu dieser Person
Jens Peter Kongsbak min far, efter hvad far har fortalt kom han som ganske ung ud at sejle, også på langfart, han har fortalt at han både har været helt mod nord i Hvidehavet og mod syd til Vestafrikas kyst Guldkysten. På den rejse sejlede far med en kaptajn Thomsen her fra Frederikshavn og far var meget betaget af at kaptajnens kone og et lille barn døde dernede af "den gule feber". Når far var i godt humør kunne han fortælle om negrene der havde kysset hans storetå og synge enlystig sang, som negrene havde lært ham, delvis på engelsk. Far har også været marinesoldat, senere kom han vist til at fiske fra Sæby. Den 2 aug 1878 blev far gift med min mor Johanne Doris Moldt født den 28 feb. 1856 i Sønderborg. De havde kendt hinanden fra de var børn eller ganske unge, fordi min mor som 10-12 årig blev sendt til familie i Sæby for at gå i dansk skole. Mor der sikkert har været en kvik pige, havde jo gået i tysk skole i Sønderborg. Som ældre har mor skrevet om den fantastiske rejse fra Sønderborg til Sæby, der tog 3 dage. Såvidt jeg kan regne ud kom mor i huset hos en søster til hendes mor, minmormor, der var gift og boede "Ved Stranden" i Sæby. Min onkel Carl Mørk, der senere var gift med tante Sofie, fars søster, var mors fætter og barn af huset der og der var også en anden søn, der gik under navnet "Bebbeterèn" han var sådan "lidttil en side". De var ikke ret gode imod mor der i hjemmet, så jeg tror, hun ofte søgte til fars hjem der i nærheden, hvor der var jævnaldrene børn og hvor mor mødte godhed og forståelse. Derfra stammer også mors og fars venskab og måske ungdomsforlovelse. Forbindelsen holdt selvom deres veje skiltes nogle år. Efter konfirmationen kom mor tilbage til Sønderborg, hvor hun i flere år var i huset hos familien Utzon, Netfabrik i Sønderborg. Mor besøgte altid senere den familie, når hun var på besøg i Sønderborg. Mine forældre boede de første år af deres ægteskab i Sæby. Far var "gået i land" og havde slået sig på fiskehandel. Både mine to brødre Jacob ( Hans Christian ) og Christian ( Frederik ) er født i Sæby, Jacob er født samme dag og dør om dør med kusine Johanne Mørk, den 7 jan. 1880, Christian den 13 jan. 1882. Da drengene var små flyttede far og mor til Frederikshavn, da de mente chancerne var bedre i den større by. Mor skubbede til og måske var hun også lidt træt af at bo "midt i familien" i Sæby, ikke fordi hun ikke kom godt ud af det med familien, for det tror jeg hun altid har gjordt, men hun havde planer om at nå lidt videre i fremtiden, hunvar altid drivkraften og en stor støtte for far i hans arbejde. Men nu er jeg bange for at jeg breder mig for meget, det er svært at skrive og fortælle om sine egne, men jeg prøver at gøre det så nøgtern som muligt. Fars og mors første Frederikshavnerhjem var i huset på hjørnet af Kallsvej og Amaliggade 1 sal. Huset er nedrevet, men har ligget i hjørnet af det nuværende parkeringshus. Da det gik dem godt og forretningen gik fremad ved fælles arbejde, byggede de i 1888, tro jeg det var, et 2 etegers ejendom med små kviste i DNKsgade 96, lige ud for Kallsvej og overfor Konsul Kalls ejendom nr. 75. Mine forældre flyttede selv indi stuelejligheden, 1 sal var lejet ud til Frk. Faber, der havde lotterikollektion, hun døde i 1916. På kvisten var der en lille 3 værelses lejlighed, der også blev lejet ud, der var også et par pigeværelser, et gæsteværelse og et pulterum, tørreloftet ovenover. I gården, parallelt med stuehusetvar bygget en stald med plads til 2 heste, norske Klaus og Lotte, en vognport og foran stalden en mødding med låg og 1 "Pissoir". I sidehuset fabdtes for enden ud mod haven 2 "Lokumèr" med tremmedøre, 1 vaskehus med indmuret grubekedel og indenfor et lille brænderum, på den anden side af midtergangen et lille karlekammer og på samme side nedgang til en lille viktualiekælder og opgang, der bestod af en stige, til loftet over hele bygningen. I den anden ende af huset var der et tørverum, der hver efterår blev fyldt op. En bestemt bondemand ude fra Jerup - Mosbjerg egnen, kom med en vognfuld tørv trukket af 2 stude, det var i min barndom en årlig tilbagevendende begivenhed. Et hvidmalet stakit skilte gården fra haven, på gårdsiden stod et blommetræ med gule sommerblommer og en Glorie rose op mod vaskehuset, gården var lukket af et ret højt plankeværk med en oplukkelig port til vogne og en dør med indgang til gårdenog køkkenet. Haven var ret dyb og havde en ret bred midtergang kantet med Buksbom, den venstre side var frugt og grønthave og højre side mest til pryd og blomsterhave. Den øverste halvdel tilhørte Frk. Faber, der havde et lysthus øverst oppe, ogselv havde vi et større lysthus med vildvin op af de to tremmesider og et stort solidt bord, hvorved der blev drukket mange kopper kaffe. Der var fine udsøgte frugttræer i haven, 1 Gråsteen æbletræ ellers pærer og blommetræer, solbær, ribs og stikkelsbærbuske. Haven blev passet eksemplarisk, da det både var mors og fars interesse, jeg glemte at fortælle, at der forenden af sidehuset, før opgangen til tørverummet var en større sandkasse. Det var vist altfor meget om mit barndomshjem, somjeg husker det, men måske kan det ha` interesse for yngre generationer at høre lidt om , hvordan man dengang indrettede sig. Jeg blev født den 25 okt. 1893 og var vist egentlig slet ikke så velkommen, da mine brødre dengang var næsten 14 og 12 år, og mor var meget optaget af forretningen og tilbragte de fleste timer på "kontoret", der var det lille værelse, man først kom ind i, det fungerede også som entrè, der var skrivebord med stol, et par reoler, 1 vægtelefon og et pengeskab. Vi havde altid god hjælp i huset, til jeg blev 17 år husker jeg kun to, først Tine, der var som en slags "reserve mor" for mig i 9 år, til hun blev gift med pedel Christensen ved kommuneskolen, mine forældre holdt hendes bryllup, min gode veninde Lise Andersen, gift Neuendam, og jeg var brudepiger i hvidt moll med røde skærft. Så kom Nielsine Andersen, der var fra Sønderøxe pr. Halvrimmen, også hun var et dygtigt og trofast menneske, der blev hos os til jeg var 17 år, så rejste hun tilbage til sin hjemegn, hvor hun nedsatte sig som syerske. Hendes søster Trine var også i mange år i min veninde Lise Andersens hjem. Fiskeforretningen gik stadig fremad ved fælles slid, det var navnlig sild, i perioder "Hummer eksport" særlig til Tyskland, hvor mor jo stod for den tyske konspondance. Mange hummer kom fra den svenske skærgård. Brødrene kom i lære, Jacob i koloniallære hos N. A. Knudstrup i Havnegade, hvor han og fætteren Frederik Kongsbak senere startede sammen, som før omtalt, Jacob kom senere til Hamburg for videre uddannelse. Og Christian kom i manufakturlære hos Ernst Kjærsgaard på hjørnet af DNKsgade og Nytorv, hvor han som ung vist 21 år overtog forretningen efter Ernst Kjærsgaard, der forlod byen. Mine forældre købte både købmandsgaarden i Havnegade og ejendommen på Nytorv med en dejlig strandhave med indgang fra Skippergade. Jacob brød, som før omtalt, ud af samarbejdet i Havnegade og rejste til København, hvor han, efter at have prøvet lidt forskelligt, købte en osteforretning i kælderen i St. Kongensgade nr. 8, senere, jeg tror i 1915-16, overtog han osteforretningen i Vimmelskaftet nr. 410, efter J. Chr. Andersen. Min bror Jacob Kongsbak blev gift med Emma Holm, datter af manufakturhandler David Holm og hustru Christine. De fik sønnen Erik, der nu har faderens forretning og 11-12 år senere datteren Else Kirstine Johanne Kongsbak, der er gift med Ejnar Severin. De bor i Roskilde og har en søn Erik Jacob Kongsbak Severin f. 10 okt 1952, der er optiker. Min bror Christian Kongsbak blev gift med Dagmar Thomsen født den 12 aug. 1885, datter af slagtermester og kreaturhandler Chr. Thomsen og hustru Sørine f. Høyrup. De flyttede som nygift ind i hjørnelejligheden på 1 sal over forretningen og deresto ældste børn Ellen, overbibliotekar, og Gerda, gift med Max Poulsen, er født her, senere flyttedes forretningen, der havde Laurits Larsen som kompagnon, til en nybygget ejendom, DNKsgade nr. 70, på byens bedste strøj og familien boede på 1 salover forretningen. Her er Inger født den 12 marts 1916. Senere flyttedes til huset Skansegade nr. 12, der blev ombygget efter arkitekt Jens Tvedes råd, med en dejlig stor gammel have, der gik ned til havet, syd for havnen, og havde egen bådebroog badehus. Her blev den yngste Birte født den 25 marts 1921. Og her levedes et harmonisk og lykkeligt familieliv indtil Dagmar døde, altfor ung 47 år, kort efter deres sølvbryllup, efter 14 dages streng sygdom den 7 jan. 1932. Ellen Kongsbak er ugift. Gerda Kongsbak gift med Max Poulsen, søn af Rektor Poulsen i Hjørring og hustru Marie f. Westergaard, og de har børnene Uffe Kongsbak Poulsen, cevilingeniør, gift med Lisbeth f. Dahl Andersen, uudannet sygeplejerske og de har 3 børn, Lars, AndersMax og Lise. Lise Kongsbak Poulsen, født den 21 marts 1938, fysioterapeut, gift med Per Heidicke, fotograf, søn af oberst H. og hustru f. Permin. Christian Kongsbak Poulsen født. den 21 juni 1940, maskiningeniør fra Helsingør Teknikum. Gift med Anne Ehlers, steddatter af politimester Ehlers og hustru Gerda vist f. Kielstrup. De har 2 børn Rikke og Pernille født den 25 sep. 1971. Christianer ansat i Maz´s autofirma. Inger Kongsbak blev i 1941 gift med læge Svend Erik Arvedsen, søn af dyrlæge Fr. Arvedsen og hustru Helga f. Lykke Thomsen i Esbjerg. De har sønnerne Christian Frederik og Lars Henrik, Christian Frederik Kongsbak Arvedsen født den 17 jan. 1943 gift med Kirsten f. Pedersen, nu skilt, de hat sønnen Henrik født den 28 feb. 1968. Chris har i flere år været lægestuderende, men studerede nu jura og har fået stilling i firmaet "Ferrosan". Lars Henrik, student fra Hjørring, marinesoldat og sergent, ville gerne ha`fortsat indenfor søværnet, men på grund af en astmasygdom lykkedes det ikke, har en fin marinehjemmeværnsuddannelse og læser nu til cand. mag. i bl.a. historieI foråret 1973 gift med Gerda f. Pedersen fra Løkken, student fra Hjørring og arkæologistuderende. Birte Kongsbak, konservatorieuddannet, med eksamen som organist, men gik senere over til at læse til børnehavelærerinde, ledede i flere år Røde-kors børnehaven på Skagen, er nu gået over til undervisning af evnesvage børn, under åndssvageforsorgen, også på Skagen. Birte blev gift med arkitekt Daniel Nørskov Hansen, født den 7 marts 1916, der er landmandssøn fra Silkeborgegnen. Han har haft sit virke på Skagen, i mange år sammen med ald. arkitekt Albrechtsen, nu senere sammen med arkitekt Anders Jørgensen iFrederikshavn. Min mor døde den 6 sep. 1927 efter ca. 10 års hjertelidelse og far døde den 16 dec. 1933, efter kun få dages sygdom 79 år gammel. Min bror Christian døde først i jan. 1942 efter ca. 14 dages hæftig hjertesygdom, sikkert en blodprop, og blev begravet den 13 jan. på sin 60 års fødselsdag. Begravelsen foregik fra den store kirke og en god ven af familien pastor Harald Kent, tidligere præst her i byen, talte. Christian var i mange år, vist siden 1926, kirkeværge, han var formand for handelsstandsforeningen og havde de sidste år som medlem af Frederikshavns Banks bestyrelse ledet bankens Havnegade afd. Christian var Ridder af Danebrog. Min svigerinde Emma Kongsbak døde pludselig uden forudgående sygdom den 9 dec. 1960, hun havde været svag de sidste år, hun blev begravet fra Garnisonskirkegårds Kapel, hvor pastor Svend Nielsen talte. Jacob døde den 30 dec. 1968, han blev den 16 dec. påkørt af en sporvogn, lige udenfor sin bolig, St. Kongensgade 116, blev kørt til Kommunehospitelet og der opereret, en brækket hofte. Han havde de sidste måneder ikke været så rask, vist et par små hjerneblødninger, det gik hurtigt ned af bakke. De sidste dage blev han overflyttet fra den store fællesstue på Kommunehospitalet til Sct. Elisebeths Hospitalet, hvor han døde. Jacob var Frimurer og havde nået 10ende grad. Han blev begravet den 7 jan., den dag han ville være fyldt 89 år, fra Kappelet på Garnisonskirkegård. præsten ved Sct. Pouls kirke talte. Hvad mig selv angår er der ikke så meget at bemærke. Jeg tog realeksamen fra V. Valeurs Skole i 1910, var det følgende år, nogle timer daglig, privatlærerinde for Crawford Møller. Fra efteråret 1911 til sommeren 1912 lærte jeg husholdning i Holsteinsborg Dommergaard pr. Rude, hos dommer R. Hyrup og navnlig fru Dorette f. Meyerholy, hvor jeg havde en dejlig tid, tog samtidig musikundervisning hver 14 dag hos organist S. Wiig, Herlufsholm. Kom efter sommerferien på Lang og Hjorths kursus iKøbenhavn, for at læse til studentereksamen. Boede sammen med min gode barndomsveninde Lisa Andersen i pensionat, sidst i Vendersgade 27, blev student fra universitetet i 1914. Da sommerferien var slut brød 1st Verdenskrig ud! Jeg var i København det meste af den vinter, tog musikundervisning og læste til Filosofikum, som jeg fik 1915, det var professor H. Høffdioys sidste hold. Det følgende år underviste jeg på Frk. V. Valurs skole i Frederikshavn. Begyndte 1 sep. som elev på Bispebjeg hospitel, men det varede kun 4 mdr., mine ben kunne ikke svar til den megen traven og de lange afstande og samtidig blev min mor syg, med den begyndende hjertesygdom, så jeg brød af til nytår 1917 og tog hjem for at pleje min mor, der ofte havde meget smertefulde anfald. De sidste par år var mor meget svag og syg til hun døde den 6 sep. 1927. Efter mors død og efter hendes råd blev huset, DNKsgade 76, ombygget, så der blev 2 forretninger i stueetagen og indlagt centralvarme. Far og jeg flyttede så til en dejlig lejlighed på 1 sal. Den 3 marts 1933 blev jeg valgt ind i Frederikshavn Byråd på den konservativ liste, afløste min bror Christian der havde været m. b. fra 1929-33. Min far døde som før omtalt i dec. 1933. Efter fars død blev ejendommen igen ombygget og jeg fik indrettet en hyggelig lille 3 værelses lejlighed med gæsteværelse på kvisten. 1 sals lejlighed blev udlejet først til isenkrammer T. Rambuch og senere til Viggo Asmussen, papir en gros, der i 1941 købte ejendommen for ca. 90000 kr. Det skete efter mine brødres råd. Det var ikke så let at skaffe brændsel i krigsårene, en boring efter naturgas i haven gav resultat og det blev installeret til centralfyret og i vaskehuset, men herligheden varede kun i 14 dage, så var det forbi! og 2500 kr. tabt, en arv efter min morbror Jacob i Sønderborg, der ville ha`grammet sig derover. Jeg blev boende i ejendommen til jeg den 1 sep. 1951 flyttede til en 2 1/4 værelses lejlighed i Consul Cloos´s ejendom Havnegade 12, kommunen arvede ejendommen efter Cloos død og denne del af Cloos ungkarlelejlighed, havde sidst været brugt til tøjomsyningscentral. Der var 2 smukke stuer, den ene med en livlig udsigt til havnen og alt hvad der foregik i de år, da udbiklingen gik stærk, færgehavn o. s. v. soveværelset var ganske lille med tilstødende badeværelse med bruser, køkkenet dejligt mod øst med udgang til en stor altan. Mit byrådsarbejde varede i 25 år til 1 april 1958, dog fortsatte jeg endnu en periode i børneværnet. Jeg var formand for skoleudvalget i den periode da Fladstrand Skole blev bygget, den blev indviet i sommeren 1952. I mange år fra 1935 til 1958 var jeg medlem af Hjørring Amts skoleråd, ligesom jeg også i mange år var kasserer i konservativ kredsvælgerforening og formand for konservativ kvindekreds. Jeg var i efteråret 1947 ude på valgturné i ca. 14 dage, opstillet som konservativ folketingskandidat i Halvrimmen kreds. Det var 5 kantet valgmøder, Anders Andersen, siden finansminister, var ganske ny og ung venstrekandidat, Rykind Eriksen retsforbundet, Peter Knudsen soc. demokrat og Fru Heilsen radikal. Jeg måtte fraflytte lejligheden da hele huset skulle bruges til den sociale forvaltning, efter at Frederikshavn var blevet "storkommune", Det var ikke let at finde en passende bolig, så jeg måtte 5 mdr. bo på de gamles hjem, inden jeg den 13 juli1970 kunne flytte ind her i Hedemarksgade 10 1sal, hvor jeg befinder mig godt og håber at kunne blive sålænge jeg kan klare mig selv. Kilde: "Faster Ebbas optegnelser om slægten Kongsbak" af Ebba Kongsbak
Erhard
Kongsbak
