Jens Peter Christensen KONGSBAK

Jens Peter Christensen KONGSBAK

Eigenschaften

Art Wert Datum Ort Quellenangaben
Name Jens Peter Christensen KONGSBAK [1]

Ereignisse

Art Datum Ort Quellenangaben
Geburt 14. September 1854 Sæby Købstad, Dronninglund, Hjørring, DNK nach diesem Ort suchen [2]
Taufe 26. Dezember 1854 Sæby Kirke, Dronninglund, Hjørring, DNK nach diesem Ort suchen [3]
Tod 16. Dezember 1933 Frederikshavn, Dronninglund, Hjørring, DNK nach diesem Ort suchen [4]
Heirat 2. August 1878 Sæby Kirke, Dronninglund, Hjørring, DNK nach diesem Ort suchen

Ehepartner und Kinder

Heirat Ehepartner Kinder
2. August 1878
Sæby Kirke, Dronninglund, Hjørring, DNK
Doris Johanne Christiane MOLDT

Notizen zu dieser Person

FT 1880, Hjørring Amt, Dronninglund Herred, Sæby Købstad, 84 F1, Strandgade, Matr 11, Forhuset, Stuen Jens Peter Christensen Konsbak, 25, Gift, Sæby, Doris Johanne Christiane født Maldt ??, 24, Gift, Sønderborg Als, Udøbt Drengebarn, Under 1 Aar, Ugift, Sæby, FT 1890, Hjørring Amt, Horns Herred, Frederikshavn Købstad, Havnevejen, Matrnr. 34 a, Forhus Stuen Jens Kur Christensen Kongsbak, 35, Gift, Sæby, Fiskehandler, Doris Johanne Christiane Kongsbak, 33, Gift, Sønderborg, Jacob Hans Christian Kongsbak, 10, Ugift, Sæby, Christian Frederik Kongsbak, 8, Ugift, Sæby, Maren Christine Nielsen, 17, Ugift, Albæk Sogn, Hjørring Amt, Anders Nielsen Nørgaard, 27, Ugift, Skørping, Aalborg, Postbud, FT 1921, Hjørring Amt, Horns Herred, Frederikshavn Købstad, 152[F1], DNKsgade Lige Nr. Jens Peter Kongsbak, 14/9, 1854, Gift, Sæby Sogn, Forh. Fiskehandler, Ejer af Huset. Johanne Kongsbak, 28/2, 1856, Gift, Sønderborg, Ebba Kongsbak, 25/10, 1893, Ugift, Frederikshavn, Lydia Pedersen, 14/6, 1899, Ugift, Bangsbostrand Flade Sogn Hjørring Amt, Jens Peter Kongsbak min far, efter hvad far har fortalt, kom han som ganske ung ud at sejle, også på langfart, han har fortalt at han både har været helt mod nord i Hvidehavet og mod syd til Vestafrikas kyst Guldkysten. På den rejse sejlede far med en kaptajn Thomsen her fra Frederikshavn og far var meget betaget af, at kaptajnens kone og et lille barn døde dernede af "den gule feber". Når far var i godt humør kunne han fortælle om negrene, der havde kysset hans storetå og synge en lystig sang, som negrene havde lært ham, delvis på engelsk. Far har også været marinesoldat, senere kom han vist til at fiske fra Sæby. Den 2 aug 1878 blev far gift med min mor Johanne Doris Moldt født den 28 feb. 1856 i Sønderborg. De havde kendt hinanden fra de var børn eller ganske unge, fordi min mor som 10-12 årig blev sendt til familie i Sæby for at gå i dansk skole. Mor der sikkert har været en kvik pige, havde jo gået i tysk skole i Sønderborg. Som ældre har mor skrevet om den fantastiske rejse fra Sønderborg til Sæby, der tog 3 dage. Såvidt jeg kan regne ud, kom mor i huset hos en søster til hendes mor, min mormor, der var gift og boede "Ved Stranden" i Sæby. Min onkel Carl Mørk, der senere var gift med tante Sofie, fars søster, var mors fætter og barn af huset der og der var også en anden søn, der gik under navnet "Bebbeterèn" han var sådan "lidttil en side". De var ikke ret gode imod mor der i hjemmet, så jeg tror, hun ofte søgte til fars hjem der i nærheden, hvor der var jævnaldrene børn og hvor mor mødte godhed og forståelse. Derfra stammer også mors og fars venskab og måske ungdomsforlovelse. Forbindelsen holdt selvom deres veje skiltes nogle år. Efter konfirmationen kom mor tilbage til Sønderborg, hvor hun i flere år var i huset hos familien Utzon, Netfabrik i Sønderborg. Mor besøgte altid senere den familie, når hun var på besøg i Sønderborg. Mine forældre boede de første år af deres ægteskab i Sæby. Far var "gået i land" og havde slået sig på fiskehandel. Både mine to brødre Jacob ( Hans Christian ) og Christian ( Frederik ) er født i Sæby, Jacob er født samme dag og dør om dør med kusine Johanne Mørk, den 7 jan. 1880, Christian den 13 jan. 1882. Da drengene var små flyttede far og mor til Frederikshavn, da de mente, at chancerne var bedre i den større by. Mor skubbede til og måske var hun også lidt træt af at bo "midt i familien" i Sæby, ikke fordi hun ikke kom godt ud af det med familien, for det tror jeg hun altid har gjordt, men hun havde planer om at nå lidt videre i fremtiden, hun var altid drivkraften og en stor støtte for far i hans arbejde. Men nu er jeg bange for at jeg breder mig for meget, det er svært at skrive og fortælle om sine egne, men jeg prøver at gøre det så nøgtern som muligt. Fars og mors første Frederikshavnerhjem var i huset på hjørnet af Kallsvej og Amaliggade 1 sal. Huset er nedrevet, men har ligget i hjørnet af det nuværende parkeringshus. Da det gik dem godt og forretningen gik fremad ved fælles arbejde, byggede de i 1888, tro jeg det var, et 2 etegers ejendom med små kviste i DNKsgade 96, lige ud for Kallsvej og overfor Konsul Kalls ejendom nr. 75. Mine forældre flyttede selv indi stuelejligheden, 1 sal var lejet ud til Frk. Faber, der havde lotterikollektion, hun døde i 1916. På kvisten var der en lille 3 værelses lejlighed, der også blev lejet ud, der var også et par pigeværelser, et gæsteværelse og et pulterum, tørreloftet ovenover. I gården, parallelt med stuehuset, var bygget en stald med plads til 2 heste, norske Klaus og Lotte, en vognport og foran stalden en mødding med låg og 1 "Pissoir". I sidehuset fandtes for enden, ud mod haven, 2 "Lokumèr" med tremmedøre, 1 vaskehus med indmuret grubekedel og indenfor et lille brænderum, på den anden side af midtergangen, et lille karlekammer og på samme side nedgang til en lille viktualiekælder og opgang, der bestod af en stige, til loftet over hele bygningen. I den anden ende af huset var der et tørverum, der hver efterår blev fyldt op. En bestemt bondemand ude fra Jerup - Mosbjerg egnen, kom med en vognfuld tørv trukket af 2 stude, det var i min barndom en årlig tilbagevendende begivenhed. Et hvidmalet stakit skilte gården fra haven, på gårdsiden stod et blommetræ med gule sommerblommer og en Glorie rose op mod vaskehuset, gården var lukket af et ret højt plankeværk med en oplukkelig port til vogne og en dør med indgang til gårdenog køkkenet. Haven var ret dyb og havde en ret bred midtergang kantet med Buksbom, den venstre side var frugt og grønthave og højre side mest til pryd og blomsterhave. Den øverste halvdel tilhørte Frk. Faber, der havde et lysthus øverst oppe, ogselv havde vi et større lysthus med vildvin op af de to tremmesider og et stort solidt bord, hvorved der blev drukket mange kopper kaffe. Der var fine udsøgte frugttræer i haven, 1 Gråsteen æbletræ ellers pærer og blommetræer, solbær, ribs og stikkelsbærbuske. Haven blev passet eksemplarisk, da det både var mors og fars interesse, jeg glemte at fortælle, at der forenden af sidehuset, før opgangen til tørverummet, var en større sandkasse. Det var vist altfor meget om mit barndomshjem, som jeg husker det, men måske kan det ha` interesse for yngre generationer at høre lidt om , hvordan man dengang indrettede sig. Jeg blev født den 25 okt. 1893 og var vist egentlig slet ikke så velkommen, da mine brødre dengang var næsten 14 og 12 år, og mor var meget optaget af forretningen og tilbragte de fleste timer på "kontoret", der var det lille værelse, man først kom ind i, det fungerede også som entrè, der var skrivebord med stol, et par reoler, 1 vægtelefon og et pengeskab. Vi havde altid god hjælp i huset, til jeg blev 17 år husker jeg kun to, først Tine, der var som en slags "reserve mor" for mig i 9 år, til hun blev gift med pedel Christensen ved kommuneskolen, mine forældre holdt hendes bryllup, min gode veninde Lise Andersen, gift Neuendam, og jeg var brudepiger i hvidt moll med røde skærft. Så kom Nielsine Andersen, der var fra Sønderøxe pr. Halvrimmen, også hun var et dygtigt og trofast menneske, der blev hos os til jeg var 17 år, så rejste hun tilbage til sin hjemegn, hvor hun nedsatte sig som syerske. Hendes søster Trine var også i mange år i min veninde Lise Andersens hjem. Fiskeforretningen gik stadig fremad ved fælles slid, det var navnlig sild, i perioder "Hummer eksport" særlig til Tyskland, hvor mor jo stod for den tyske korspondance. Mange hummer kom fra den svenske skærgård. Brødrene kom i lære, Jacob i koloniallære hos N. A. Knudstrup i Havnegade, hvor han og fætteren Frederik Kongsbak senere startede sammen, som før omtalt, Jacob kom senere til Hamburg for videre uddannelse. Og Christian kom i manufakturlære hos Ernst Kjærsgaard på hjørnet af DNKsgade og Nytorv, hvor han som ung vist 21 år overtog forretningen efter Ernst Kjærsgaard, der forlod byen. Mine forældre købte både købmandsgaarden i Havnegade og ejendommen på Nytorv med en dejlig strandhave med indgang fra Skippergade. Min mor døde den 6 sep. 1927 efter ca. 10 års hjertelidelse og far døde den 16 dec. 1933, efter kun få dages sygdom 79 år gammel. Hvad mig selv angår er der ikke så meget at bemærke. Jeg tog realeksamen fra V. Valeurs Skole i 1910, var det følgende år, nogle timer daglig, privatlærerinde for Crawford Møller. Fra efteråret 1911 til sommeren 1912 lærte jeg husholdning i Holsteinsborg Dommergaard pr. Rude, hos dommer R. Hyrup og navnlig fru Dorette f. Meyerholy, hvor jeg havde en dejlig tid, tog samtidig musikundervisning hver 14 dag hos organist S. Wiig, Herlufsholm. Kom efter sommerferien på Lang og Hjorths kursus iKøbenhavn, for at læse til studentereksamen. Boede sammen med min gode barndomsveninde Lisa Andersen i pensionat, sidst i Vendersgade 27, blev student fra universitetet i 1914. Da sommerferien var slut brød 1st Verdenskrig ud! Jeg var i København det meste af den vinter, tog musikundervisning og læste til Filosofikum, som jeg fik 1915, det var professor H. Høffdioys sidste hold. Det følgende år underviste jeg på Frk. V. Valurs skole i Frederikshavn. Begyndte 1 sep. som elev på Bispebjeg hospitel, men det varede kun 4 mdr., mine ben kunne ikke svar til den megen traven og de lange afstande og samtidig blev min mor syg, med den begyndende hjertesygdom, så jeg brød af til nytår 1917 og tog hjem for at pleje min mor, der ofte havde meget smertefulde anfald. De sidste par år var mor meget svag og syg til hun døde den 6 sep. 1927. Efter mors død og efter hendes råd blev huset, DNKsgade 76, ombygget, så der blev 2 forretninger i stueetagen og indlagt centralvarme. Far og jeg flyttede så til en dejlig lejlighed på 1 sal. Den 3 marts 1933 blev jeg valgt ind i Frederikshavn Byråd på den konservativ liste, afløste min bror Christian der havde været medlem af byrådet fra 1929-33. Min far døde som før omtalt i dec. 1933. Efter fars død blev ejendommen igen ombygget ogjeg fik indrettet en hyggelig lille 3 værelses lejlighed med gæsteværelse på kvisten. 1 sals lejlighed blev udlejet først til isenkrammer T. Rambuch og senere til Viggo Asmussen, papir en gros, der i 1941 købte ejendommen for ca. 90000 kr. Det skete efter mine brødres råd. Det var ikke så let at skaffe brændsel i krigsårene, en boring efter naturgas i haven gav resultat og det blev installeret til centralfyret og i vaskehuset, men herligheden varede kun i 14 dage, så var det forbi! og 2500 kr. tabt, en arv efter min morbror Jacob i Sønderborg, der ville ha`grammet sig derover. Jeg blev boende i ejendommen til jeg den 1 sep. 1951 flyttede til en 2 1/4 værelses lejlighed i Consul Cloos´s ejendom Havnegade 12, kommunen arvede ejendommen efter Cloos død og denne del af Cloos ungkarlelejlighed, havde sidst været brugt til tøjomsyningscentral. Der var 2 smukke stuer, den ene med en livlig udsigt til havnen og alt hvad der foregik i de år, da udbiklingen gik stærk, færgehavn o. s. v. soveværelset var ganske lille med tilstødende badeværelse med bruser, køkkenet dejligt mod øst med udgang til en stor altan. Mit byrådsarbejde varede i 25 år til 1 april 1958, dog fortsatte jeg endnu en periode i børneværnet. Jeg var formand for skoleudvalget i den periode da Fladstrand Skole blev bygget, den blev indviet i sommeren 1952. I mange år fra 1935 til 1958 var jeg medlem af Hjørring Amts skoleråd, ligesom jeg også i mange år var kasserer i konservativ kredsvælgerforening og formand for konservativ kvindekreds. Jeg var i efteråret 1947 ude på valgturné i ca. 14 dage, opstillet som konservativ folketingskandidat i Halvrimmen kreds. Det var 5 kantet valgmøder, Anders Andersen, siden finansminister, var ganske ny og ung venstrekandidat, Rykind Eriksen retsforbundet, Peter Knudsen soc. demokrat og Fru Heilsen radikal. Jeg måtte fraflytte lejligheden da hele huset skulle bruges til den sociale forvaltning, efter at Frederikshavn var blevet "storkommune", Det var ikke let at finde en passende bolig, så jeg måtte 5 mdr. bo på de gamles hjem, inden jeg den 13 juli1970 kunne flytte ind her i Hedemarksgade 10 1sal, hvor jeg befinder mig godt og håber at kunne blive sålænge jeg kan klare mig selv. Kilde: "Faster Ebbas optegnelser om slægten Kongsbak" af Ebba Kongsbak

Quellenangaben

1 Sæby Kirkebog 1881-1890
Kurztitel: Sæby Kirkebog 1881-1890
2 Sæby Kirkebog 1839-1858
Kurztitel: Sæby Kirkebog 1839-1858
3 Sæby Kirkebog 1839-1858
Kurztitel: Sæby Kirkebog 1839-1858
4 Faster Ebbas optegnelser om slægten Kongsbak
Autor: Ebba Kongsbak f. 25 okt. 1883 i Frederikshavn
Kurztitel: Faster Ebbas optegnelser om slægten Kongsbak

Datenbank

Titel
Beschreibung
Hochgeladen 2013-12-22 13:55:24.0
Einsender user's avatar Erhard Kongsbak
E-Mail erhard.kongsbak@online.de
Zeige alle Personen dieser Datenbank

Herunterladen

Der Einsender hat das Herunterladen der Datei nicht gestattet.

Kommentare

Ansichten für diese Person